Billedmagerne
Vi mødes igen 28. januar kl. 10 hos Sine. Anne står for opvarmning over emnet ”Fjer”, hvorefter vi arbejder videre med fjerene som linoleumstryk.
Litteraturrødderne
Vi læser "Trækopfuglens Krønike", japanske Haruki Murakamis mesterværk fra 1997 - en sælsom og betagende roman, som starter således: "Telefonen ringede, mens jeg var ved at koge spaghetti ude i køkkenet. Jeg havde stillet ind på FM og fløjtede med på ouverturen til Rossinis ´Den tyvagtige Skade´, den perfekte musik at koge pasta til."
Koret
Koret arbejder blandt andet med Viva la Vida (Coldplay) i Jens Johansens korarrangement - og hvor vi glæder os!
Hør på Youtube, hvordan Vocal Line udfører nummeret under Jens Johansens ledelse: Viva la Vida
Derudover arbejder vi blandt andet med musik af John Høybye, som vi ser frem til at møde på vores korweekend i februar.
